Hos Body-sds gør de virkelig noget ud af at uddanne deres behandlere ordentligt.
De bruger en masse tid efter uddannelsen på at samle erfaring, og så har de øje for mere end et simpelt uddannelsesforløb. Terapeutens alder og talent tages i betragtning under forløbet. Så der er næsten ikke nogen måde, hvor hvert enkel ikke lærer i sit eget tempo og på sin egen måde.
Dette kunne det offentlige skolesystem måske lære noget af…
Men altså:
Terapeuterne uddannes efter Body-sds’s egne filosofier omkring kroppen, og dette gør dem unikke i den form, at det er en anden fremgangsmåde i forhold til almindelige uddannelser.
Jeg har selv overvejet et sådant kursus et kort øjeblik… Så mindede konen mig om, at jeg er en tyk mand på snart fyrre, hvis håndvægte har ligget i bunden af klædeskabet siden de sene teenage-år. Så det bliver nok ikke til noget, men man kan ikke lade være med at blive motiveret, når man læser om de mange muligheder og den tilgang de har til krop og sind.
Det lyder jo som selve opskriften på et nyt og sundere liv, og den direkte vej ind i den syvende himmel, hvis man kan nå at følge med inden de store guldporte lukker med et brag.
Måske man skulle finde vægtene frem igen, og genoplive de gode ungdomsminder ved svedmaskinerne i det slidte kælderlokale i bsggrården, der dengang tjente som hele kvarterets uofficielle fitnessrum. (Naturligvis kun adgang for de store og stærke, hvis akne var mere kontrolleret end gennemsnittet).
Det kan jo ikke skade at mindske far-dunken en smule, og det kunne jo være, at jeg for en gangs skyld skulle være den der ler sidst ud af min kone og jeg – og det i sig selv, er da noget af en motiovationfaktor i sig selv. God mandag!